Trompetskrald
La andre kvine paa fløite
og la dem gnikke fiol.
La en besynge sin tøite,
en annen maane og sol.
Med slikt jeg vil ikke jatte,
mig plager ei kunsterkald.
Jeg blæser - hei! - tratteraratte,
et skingrende trompetskrald.
Jeg tuter ei for de fine -
de er mig for musikalsk.
Ved min musik vil de hvine
og finde den haard og falsk.
Men proletaren vil fatte
min tones synken og fald, -
ham blæser jeg -tratteraratte-
et vækkende trompetskrald
Jeg vil ikke akkompagneres
paa kunstners vanlige skik.
Mig smaker slet ikke deres
forbandede kattemusik.
Nei, der hvor jernet maa skratte
ved tunge hammers fald -
der blæser jeg -tratteraratte-
et skingrende trompetskrald
Jeg agter slet ikke at kvæde
en tynd national melodi.
Ei heller vil jeg begræde
den tapte naturpoesi.
Nei, maatte av høgsætet dratte
hver hulder og tuftekall
ved lyden av -tratteraratte-
mit skingrende trompætskrald!
Jeg blæser ved fattigmands hytte,
ved gruber og hver en fabrik.
Jeg tror de derinde vil lytte
og skjønne min simple musik.
Og vil de meningen fatte,
da har jeg et herlig kald
og blæser - hei - tratteraratte-
et jublende trompetskrald
Trompetskrald / K.O. Thornæs - S. 5-6
I :Trompetskrald : agitatoriske digte / av K.O. Thornæs. - Trondhjem : Ny Tid, 1915