Det er ei længer sultens knokkelskarer
som med hæse hyl i byen farer
og for sin færd ei ser et andet maal
end dulme livets ve ved skrik og skraal.
Det er ei længer filleklædte lemmer
som med ydmygt blik og yndestemmer
ber om brød, et usselt lite brød
at stille dagens værste sultenød.
Nei, det er selvbevisste mænd og kvinder
som idag sig selv og andre minder
at de har ret til livets overflod
fordi de dagen lang i arbeid stod.
Som minder om at mot dem vold er øvet
at deres rette del er fra dem røvet,
at det er deres faste viljes agt
at ta tilbake sit med rettens magt.
Knut Olai Thornæs
I : " Ny Tid" 1916-05-01