O.I.FJØRTOFT
Jacob Breda Bull


En Drøm om Liv saa snart forbi
en Smertens Kampdag svunden
og Dødens blege Melodi
alt bævende om Munden!
Et øie, hvori vilsom Glød
og barnligt Uskyld sammen flød,
et øie, funklende og ungt,
alt sjunket sammen træt og tungt,
endnu før Fred blev funden!
Ei mindste Glimt af Evighed
fik sænke sine Straaler ned
og mildne Afskedssstunden;
som Døden taus, som Graven kold
han i det ubekjendtes Vold
sank ind med smil om Munden

Forhadt, foragtet og forladt,
fordi han fandt sin bedske Skat
i Stjernevrimlens tause Nat,
der drog ham mod en evig Gud
i Drømmes dunkle Himle ud;
Fordømt, fordi han uden Skræmt
forsvarede og elsked ømt
den Sandhedsdrøm, hans Sjæl fik drømt
om større Lys og Livsens Glød,
end Kirken bærer i sit Skjød!
Belønnet med en dyb Foragt,
fordi der frækt om ham blev sagt,
at uden Frygt han stod paa Vagt
mod Syndeflodens Dogmeflom
i vor moderne Kristendom!

Forvildet var han som enhver,
der Slægtens dunkle Gaader ser,
forvildet, ak det hjælpe Gud
som vælger hvert et Offer ud!
Forblindet! - Ja!- Af sin Ide,
hvis fjerne Syner han fik se
i Lys af Sandheds klare Lyn,
som bløndede hans svage Syn -
det gik med ham som altid før,
at hvo, som ser Jehova - dør.
Men, skal det blive Dom tilsidst
for den, hvis Sjæl af Sandheds gnist
er sitrende igjennemstødt,
da held enhver, der ei blev født.

Ei kristelig Barmhjertighed
han følger til hans Hvilested,
endskjønt hans Hænder foldes fast
omkring det svage Bryst, der brast;
men Foraarsvindens kolde Støn
er tusind dræbte Aanders Bøn,
et Suk fra alle dem, der faldt,
naar kamp for fremtids Sag det gjaldt,
et Suk fra hver en blegnet Blom,
der før sin Tid til Verden kom,
et Suk, fra alt, hvad der blev skabt,
for alt, der ved Synd blev tabt.
Det bølger frem det dystre Tog,
hvis Navn er glemt i Livsens Bog,
og uden Klage mod sin Gud
det følger ham mod Graven ud.
Der skal jo ofres, skal jo dø;
til Gjødning for Guds Sædefrø;;
der skal jo lammes Sjæle ud
for at forherlige vor Gud;
det gjelder jo ei mer som sandt,
at hvo som søgte Sandhed, fandt.
Der vil jo ingen kjendes ved
den Tvivlens Smerte, som han led;
det blev saa let at skue ind
i Angstens Dybder i hans Sind;
det blev saa let at holde Dom
for vor moderne Kristendom;
vi fik jo Kald som Dommere,
den gang, da Gud blev Menneske.

Men han, som dømmes, eier fred
og smiler sødt, som om han ved,
at han af idel Kjærlighed
saa tidligt sank i Døden ned.
aa lad da blegne hver en Drøm
og dø enhver Begeistrings Strøm;
De fagre Tankers klare Dag,
de store Syners Vingeslag,
de Slægtens tusind Hjærters Vel -
Farvel, Til evig Tid Farvel!

Den vemods såde Smerte, som
med mægtig Længsels Taareflom
igjennembølgede hans Sjæl-
Farvel, til evig Tid Farvel!

Det haab, det himmelbaarne Haab,
hvoraf hans Livssyn tog sin Daab
og fik sin Kraft til Livets Kveld -
Farvel, til evig Tid Farvel.

Den Længsel mod Geniets Glød,
den bitre Afmagts Graad, som flød,
den kjære Kamp for Slægtens Vel! -
Farvel, et sidste, tungt Farvel!

Hvad før der sitrede saa vildt,
det slumrer koldt, det fryser stilt,
det sover sødt i Glemsels Grav,
- og ingen mindes det, han gav.

* * *

Hør Kirkeklokkeklangens Klemt,
hvor klart og koldt det klinger!
En Sjæl, der ønskes evig glemt,
man ind til Hvile ringer!
Et Kvad, et ensomt Alvorskvad
henover En, som aldrig bad, -
og Markens blomster ei formaar,
forfrosne i fortidlig Vaar
at dække al den Sorg og Saar,
Som Livets Smerte bringer -
hør Kirkeklokkeklangens Klemt,
hvor klart og koldt det klinger!


O.I.Fjørtoft (død 1878) / [Jacob Breda Bull]. - S. 232-236
I: Morgendæmring : en Samling Fortællinger og Digte af unge norske
Forfattere / udgivne ved Jacob B. Bull.- Christiania : Cappelen, 1879


Lokalisert i norske bibliotek gjennom
Samkatalogen for bøker- SAMBOK Nasjonalbiblioteket

eller:
gjennom BIBSYS

oppslag i Deichmanske biblioteks diktregister